Her kommer 3. indlæg på bloggen om vores 10 dage fra d. 31.januar – 10. februar i dejlige Bacalar. Der ligger også en ny ladning billeder i bunden på billedsiden – der er mange med vand på 🙂

Fra kosmopolitiske Merida er turen nu gået til afslappede Bacalar – en lille by, der ligger ud til en 60 km lang ferskvandslagune, som er kendt for sine fantastiske farver og klare, klare vand. Den bliver også kaldt Lagoon of Seven Colours – fordi den changerer i 7 forskellige nuancer af blå/grøn alt efter dybde, vejr mm.

Vi afleverede bilen efter et par dage i Merida, så den knap 5 timer lange køretur hertil blev tilbagelagt i bus. Busserne her er LUKSUS. Store, airconditionerede, toilet ombord, kæmpe sæder og vigtigst: TV, der bl.a. viser nye PIXAR film. Hvad mere kan man bede om? Så turen gik så fint – vi hyggede os faktisk så meget, at vi nær ikke var kommet af på vores stop og endte med at vælte ud af bussen i eftermiddagsheden med 38 løsgenstande og skrigende børn.

Men efter en kort taxatur kom vi frem til vores Airbnb lejlighed, der ligger i anden række til lagunen lidt i udkanten af byen. Det er et skønt sted, “Camina del Alma”, som bliver drevet af et tysk par, der flyttede hertil for et år siden, fordi de foreskede sig i Bacalar. Det er nemt at se hvorfor.

Lidt sygdom og ændring i planer

De første par dage her var desværre præget af, at Søren havde fået tiltusket sig en klassisk aircon forkølelse med lidt feber og slem hoste. Så her hang vi primært ud i vores nye hjem og fandt os til rette i byen – fik lejet cykler, genskabt mulighed for at oplade elektronik (vi havde glemt adaptor i Merida), fundet supermarkeder, bank, vaskeri, det gode is-sted osv. Vi besluttede derfor også hurtigt at forlænge vores ophold i Bacalar fra 7 til 10 dage, og droppe Tulum, der ellers var næste stop i planen.

Vi har været meget i tvivl om Tulum, og vores fornemmelse efter at have talt med en del om det er, at Tulum desværre har undergået en alt for hidsig udbygning af turismen, og har mistet den charme, som ellers gjorde det til favoritdestinationen på Yucutan for mange.

Vi skiftede i samme ombæring til en større og virkelig nice lejlighed på Camina del Alma. Her er kæmpe køkkenalrum, direkte udgang i poolen fra stuen, 2 badeværelser og et seperat soveværelse,. Her lavede vi en super god deal og endte med nærmest ikke at betale mere for byttet. Altid godt for humøret og rejsebudgettet. Vi har efterhånden fundet ud af, hvilke typer af bolig, der fungerer bedst – og et godt køkken og direkte forbindelse mellem lejligheden og det udendørs opholdssted er toppen. Vi laver fortsat de fleste måltider selv, der er så mange lækre grøntsager og frugter at lave mad med. Især avocadoer og mangoer er helt fantastiske. Den der frydefulde oplevelse, når man åbner en helt perfekt moden avocado, og som i DK sker ca. 1 ud af 20 gange man gør forsøget. Sådan er det hver eneste gang her. Vi har vist ikke haft en avocado fri dag i Mexico endnu. Oh joy! Her i Bacalar er det både blevet til pandekage- og brødbagning – hjemmeligt og hyggeligt.

Paradis for 4 vandhunde

Vi var faktisk slet ikke klar til at forlade Merida, der havde virkelig meget godt kørende for sig, men det glemte vi hurtigt i mødet med Bacalar, der er et sandt paradis for 4 vandhunde. Søren blev rask efter nogle dage, og så var vi ellers klar til at kaste os ud i de mange skønne vandoplevelser, som Bacalar har at byde på. Bacalar er nemlig all about the water. Langs lagunen ligger beachclubs med kunstfærdige badebroer, gynger og hængekøjer ud over vandet. Det fungerer lidt som en blanding af en legeplads og soldæk på vandet. Her hænger man ud, bader, leger og tager på ture ud på lagoonen i kajak eller på paddleboard. Vandet er lunt og så blødt og klart at bade i, og børnene har det virkelig sjovt med at hoppe i fra badebroer og gynger.

Her er også masser af fisk at kigge på – til stor glæde for især Ingrid, der hver gang hun ser dem, udbryder: “Der er fisk i vandet. Rigtige fisk!” Vi har lidt på fornemmelsen, at det på denne tur er gået rigtig op for hende, at fisk lever ude i vandet. Og som hun siger: “Hold da magle de er gode til at svømme.”

Og Ella har i den grad opdaget fornøjelsen ved at snorkle og er meget begejstret omkring det. Første tur var i vores pool, hvor hun efter at have stukket hovedet under vandet straks kom farende op og råbte “Nøøøj, det er ligesom, der er en rigtig ruin nede i vandet”. Vores pool har tre søjler under vandet. Og at se hvor begejstret og hvor stor en oplevelse det var for hende første gang hun stak hovedet under vand i lagunen og så var der 200 fisk lige foran hende var bare fedt at se. Generelt er Ella for tiden meget begejstret og udbryder jævnligt “Det her er verdens bedste is/havregrød/burger/gulerod/dag etc.

Bacalar er også yoga hotspot med masser af muligheder for at dyrke yoga i underskønne omgivelser, som Clara har benyttet sig af.

En lille historie om en usædvanlig massage…
For at komme helt over den slemme mande-aircon-forkølelse havde Søren booket en omgang massage. I vores AirBnB bolig lå der nemlig en reklame for massage, og at døse hen på en blød massagebriks ud til den blå lagune var vist lige det der skulle til for at blive helt tiptop rask igen. Det skulle dog vise sig at være være en usædvanlig og uforglemmelig massage. Det var nemlig ikke et helt almindeligt massagested. I stedet var det et polsk par, der var på rundrejse i mellem- og sydamerika, og nu havde slået sig midlertidig ned i Bacalar for en måneds tid. Som en del af deres måde at rejse på tilbyder de “4 hands” massageoplevelser. Stedet lå ikke lige ud til lagunen, men i stedet op til den store indfaldsvej til Bacalar, og lignede lidt en gang white trailer trash. Men den var god nok, det var det rigtige sted, og Søren blev mødt af manden og budt velkommen og indenfor, hvor kvinden sad i lotusstilling og ventede. Der var peace, love and harmony stemning for alle pengene. Herefter gik vi om bag deres hus, hvor de havde indrettet et “very beautiful spot” (et skur med tæpper på væggene og masser af røgelse og de der uro-agtige tingester, der klirrer og klikker i vinden). Selve seancen startede med stå i rundkreds hånd i hånd for lige at grounde og sige tak for at være i smukke Bacalar og herefter fælleschant. På det her tidspunkt blev det kort overvejet at stikke af. Men Søren blev og fik en 4 hands massage, som faktisk viste sig at være superdejlig og afslappende – og ikke kun for Søren, men også for det polske par. Da massagen var ovre sagde de i hvert fald tak og fortalte, at de får meget ud af som par at yde massage sammen…… og så blev der sluttet af med et kram. Lidt aparte…

Sejltur og safety first

En populær aktivitet i Bacalar er sejlture ud på lagoonen. Vi sejlede afsted en eftermiddag og var på vandet til solnedgang. Da vi sejlede hjemad i solnedgangen og Ella sad i stævnen udbrød hun “Det her er det bedste, jeg nogensinde har oplevet. Har du nogensinde oplevet noget bedre? Så er du sindssyg.” Det var virkelig også en skøn, skøn tur – og både Ella og Ingrid fandt sig hurtigt til rette på sejlbåden.

Flere steder er vandet så lavt, at man kan hoppe i og gå rundt i det klare vand og kigge på stromatolitter. Stromatolitter er levende organismer under vandet, der minder lidt om koraller, og som er en af de ældste livsformer på jorden. De producerer ilt og er en vigtig del af lagunens økosystem, som der bliver gjort meget for at passe på. Fx bliver man opfordret til ikke at bade med solcreme på, da det forurener vandet, og hver onsdag er der pause for alle vandaktiviteter for at give lagunen (og måske også de mennesker, der arbejder med sejlture mm) en pause. Det er ret fedt at opleve, at selvom der er meget turisme her og det selvfølgelig påvirker, så er der stort fokus på ikke at drive rovdrift på Lagunen, og på den måde også undgå at underminere det rigtig mange mennesker her lever af.

Sikkerhed og forsøg på at undgå, at Ingrid slår sig alt for meget, er fortsat et tema. For det ikke skal være lyv, slog hun hul nr. 2 i hovedet på dag 2 i Bacalar, da hun var stukket af fra os og selv forsøgte at kravle op på barnesædet på cyklen. Og så væltede cyklen – selvfølgelig. Et meget mindre og mindre dybt sår, og vi er efter den fyrstelige behandling på sundhedscenteret i El Cuyo blevet eksperter i sårpleje, så ingen hospitalstur denne gang. Men altså, hun giver os kamp til stregen med at passe på hende.

Så sikkerhed og at passe på sig selv fylder en helt del i kommunikationen til børnene. Det er ikke undgået Ellas opmærksomhed, så over aftensmaden den aften, hvor vi var ude på sejltur, siger hun “Jeg synes, det gik så godt på den båd. Der var ikke nogen, der slog sig eller faldt i vandet.” Succes! Parentes bemærket er Ella skvattet i vandet med alt tøjet på to gange her – en gang i poolen og en gang fra en gynge på en beach club. Hun er heldigvis en habil svømmer.

Los Rapidos

Lidt syd for Bacalar by snævrer lagunen ind, og bliver til et ca 10 m bredt vandløb med strøm. Det bliver her omsat til endnu en sjov og dejlig badeoplevelse i “Los Rapidos”, hvor der er bygget badebroer og en restaurant langs floden, og hvor man hopper i vandet i den ene ende og lader sig flyde ned med strømmen, og “stiger af” ca. 200-300 meter længere nede. Det er det samme lune, klare ferskvand – og det er toppen at flyde med strømmen omgivet af Mangrove skov. Her tilbragte vi en hel dag, og havde til sidst stedet næsten for os selv, da jævnlige troperegnskyld og dertilhørende stærk vind havde sendt mange hjem. Men når andre fryser her, så er det som en dejlig dansk sommerdag :-). Og sidst på eftermiddagen lagde vinden sig, solen kom frem, og vi havde det helt fantastisk og næsten helt for os selv. Og det sker vist ikke så tit (mere) for Los Rapidos er meget populært og til tider lidt for overfyldt i vandet. 2 gange i løbet af dagen kom der fx en lyserød armada flydende. Det var grupper på omkring 50 mennesker, der kom fra et sted længere oppe i lagunen, og som kom flydende i kæmpe lyserøde baderinge, og mest af alt lignede en børnehave af voksenbabyer, der blev gennet på plads af en række guider der sørgede for at de ikke kom galt afsted.

Vejret i Bacalar har været meget dynamisk – en del regnskyld ind i mellem, meget skydække og skøn kølighed om morgenen. Og masser af sol også og ikke så meget solcreme af hensyn til Lagunen, så vi er ved at få en pæn kulør alle sammen.

I morgen tager vi luksus-bussen til Xpu-ha (vi aner ikke hvordan det udtales – men et gæt er sssh pu-ha), hvor vi skal have 4 overnatninger på et glamping sted på stranden ud til det caribiske hav. Det bliver de sidste dage på Yucutan, inden vi flyver mod højlandet i Chiapas, hvor vi har på fornemmelsen at endnu større eventyr venter, og hvor turismen ikke er omdrejningspunktet for økonomien. Chiapas er bl.a. den vigtigste kaffeproducerende stat i Mexico, hvor de skulle producere verdensklasse kaffe. Det er vi så småt begyndt at glæde os til at opleve.